Dansk forsvarspolitik og strategiske studier – i Danmark, for Danmark
Fra den 10. til den 23. juli 2011 afholder Cornell University, Ithaca, New York en sommerskole under emnet “Analysis of Military Operations and Strategy”.
Center for Militære Studier opfordrer interesserede til at deltage.
For mere information, se følgende invitation:
Lokaleændring i forbindelse med Mikkels tiltrædelsesforelæsning, d. 15/10-2010 kl 13.00.
Arrangementet vil foregå i lokale CSS 1.1.18.
For kort over CSS: http://samf.ku.dk/kontakt/findvej/css_kort1.pdf/
Forsvaret skal have det nuværende forlig til syn i 2012. Godt nok udløber den eksisterende ramme først med udgangen af 2014, men med sommerens aftale om at skyde de store spørgsmål til hjørne er det pludseligt blevet en presserende opgave at få stablet en proces på benene, som skaber ideer, visioner og løsninger, der vil muliggøre, at der findes konstruktive svar på tiltale i 2012.
Major, analytiker Henrik Ehlers Kragh, DIIS, har i den kontekst skrevet en kommentar på DIIS’s hjemmeside, som fortjener at blive læst. Fra indledningen:
Det er godt et år siden, at Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, indgik en aftale om forsvarets ordning for perioden 2010-2014. Det blev hurtigt åbenlyst, at de politisk aftalte ressourcer ikke understøttede den pålagte struktur og opgaveløsning, og forsvarskommandoen har derfor anvendt perioden indtil nu på at analysere, hvordan strukturen kan optimeres.
Umiddelbart lader det ikke til, at forsvaret vil iværksætte revolutionerende ændringer i den eksisterende struktur, og det er der to gode grunde til: Primært er politikerne generelt uvillige til at træffe sikkerhedspolitiske beslutninger, der går ud over deres nuværende valgperiode; sekundært har forsvaret tradition for optimere strukturen ved at reducere alle områder en smule – for fortsat at råde over flest mulige kapaciteter, der kan indsættes, i takt med at politikerne beder om det. Disse to forhold umuliggør reelt strategisk kapacitetsudvikling i forsvaret.
Det er den virkelighed, som en politisk ledet virksomhed er underlagt, men politikernes beslutningsvillighed og viden om forsvaret kan styrkes, hvis forsvaret mere målrettet yder militærfaglig rådgivning om de rådige militære kapaciteters styrker og svagheder, herunder rådgiver om potentielle, fremtidige kapaciteter, såfremt politikerne efterspørger en bestemt effekt.
Som Lars Struwe kommenterer nedenfor på bloggen, har norske soldater både gennem deres adfærd i Afghanistan og deres omtale af denne adfærd påkaldt sig en del opmærksomhed. Henrik Jedig Jørgensen blev på denne baggrund kontaktet af den norske statsradio, NRK, hvor journalist Kristin Granbo søgte efter forklaringer på den rå tone.
NRK’s dækning indtil Henriks interview kan følges via dette link, som desuden linker videre til en række andre artikler som i Norge sættes i forbindelse med den aktuelle sag:
http://www.nrk.no/nyheter/norge/1.7309977
Henrik forklarede, at den rå tone er karakteristisk for situationer, hvor soldatens dagligdag er præget af kamphandlinger, og at det derfor ikke er så overraskende at den optræder dér hvor soldaterne oplever at de må dræbe fjenden for selv at overleve. Den rå tone – eller “demoniseringen” af fjende er en beskyttelsesmekanisme som skal skabe distance mellem soldaten selv og den fjende, som han på grund af missionens natur må være i stand til at dræbe. Måske er det for meget at forlange, at man ligefrem skal glæde sig over, at soldaterne føler behov for at distancere sig fra modstanderen – men behovet vidner i hvert fald om, at det er en voldsom påvirkning at trykke på aftrækkeren når man også har et andet menneske på sigtekornet.
Når det overrasker befolkningen i Norge (ligesom dele af den danske befolkning også blev overrasket over den barske tone i dokumentarfilmen “Armadillo”) at soldaterne optræder afstumpede og følelskolde, skyldes det, at man ikke har gjort sig helt klart, at krigen i Afghanistan adskiller sig væsentligt fra operationerne på Balkan eller (for Norges vedkommende) Libanon, hvor de udsendte styrker sjældent var involveret i egentlige kampe. På Balkan og i Libanon var missionerne nok alvorlige og der var risiko for at komme i kamp – men denne kamp var på ingen måde givet – og soldaternes rolle blev hjemme opfattet som ”beskyttere” snarere end som “krigere”. I Danmark har filmen “Armadillo” gjort det klart for mange, at kampene i Afghanistan kun i begrænset omfang kan sammenlignes med missionerne på Balkan. Den samme erkendelse er måske ikke helt på plads i Norge.
En anden ændring er, at brugen af sociale medier er eksploderet: Facebook, Youtube og andre medier er frit tilgængelige for uploads – og man må forvente, at soldater har samme adfærd som resten af befolkningen. Selv hvis man forbyder soldaterne at benytte disse medier, vil de stadig kunne tage billeder eller optagev video – som enten kan falde i “forkerte hænder” eller slet og ret blive lagt på Internettet efter at sodlaten er hjemsendt.
Den norske journalist var meget interesseret i, hvordan man kan håndtere den slags episoder – og Henrik mente, at den bedste medicin er at skabe bevidsthed hos soldaterne allerede inden udsendelsen om, hvordan udtalelser og billeder tager sig ud. dette kan for eksempel gøres ved at adressere udfordringerne når soldaterne er samlet med til pårørendearrangementer - hvor soldaterne inden de selv står i situationen kan mærke deres egen reaktion og høre deres familiers.
Måske skulle norske soldater se “Armadillo” med familien inden de tager afsted til Afghanistan?
Henrik Jedig Jørgensen gav den 23. september 2010 et interview til BBC World Service. I interviewet fokuserede BBC’s journalist på den igangværende Arktiskonference i moskva, hvor Putin netop havde holdt den afsluttende tale. Ikke overraskende indeholdt Putins tale dels en understregning af den store betydning som Arktis har både for russisk sikkerhed, identitet og økonomi - men også en understregning af de fredelige hensigter og det gode samarbejde som præger udviklingen i Arktis. Henrik tilsluttede sig Putins vurdering af, at forholdet mellem kyststaterne i Arktis er præget af et ønske om en fredelig udvikling.
I interviewet spurgte journalisten desuden, hvordan eventuelle forekomster naturressourcer indenfor den ekslusive økonomiske zone omkring Grønland ville påvirke det dansk-grønlandske forhold, og Henrik gav den vurdering, at hvis ressourcerne kunne udvindes med økonomisk gevinst, ville mulighederne for grønlandsk selvstændighed hænge næøje sammen med størrelsen af denne gevinst. Henrik vurderede desuden, at København vanskeligt ville kunne (og nok heller ikke ville ønske at) modsætte sig en grønlandsk beslutning om selvstændighed, samt at den største udfordring for et selvstændigt Grønland ville være forbundet med samfundets sammenhængskraft og muligheder for at håndtere de fulde spektrum af statslige forligtelser på egen hånd.
Imorgen, fredag den 24. september kl. 11-13 holder professor emeritus, Bertel Heurlin, foredrag om ‘Dansk forsvarspolitik, NATO og revolutionerne i militære forhold’.
Foredraget foregår på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København Ø, lokale 7.0.28. Der er fri adgang til foredraget.
Forsvarsminister Gates har nu afsløret sit nye roadmap for hvordan indkøbsprocedurerne indenfor det amerikanske forsvar skal reformeres. Som National Defense Magazines blogger udtrykker det: the party is over. Grundlæggende har der været alt for meget slack i den amerikanske procurement proces, og slet ikke nogen effektivitetsvækst, der er sammenlignelig med tilsvarende civile procurementprocesser. Roadmappet udstikker således nogle generelle principper for hvordan det amerikanske forsvars materialanskaffelser fremadrettet skal organiseres:
The much-anticipated road map for how the Defense Department will save $100 billion over five years has finally been revealed. Anyone who expected a laundry list of big-ticket program terminations or some wizardly formulas that would produce instant “efficiencies” will be disappointed.
What Defense Secretary Robert Gates unveiled today is basically a compilation of standard common-sense procurement practices. Some of these policies have been in existence for decades and, had they been followed properly during the past 10 years, probably would have already saved far more than $100 billion.
For industry, the most worrisome item in the plan is changes in the way contractors are compensated. A system of almost guaranteed “award fees” will be replaced by a regime that rewards performance and efficiency, according to Gates. The 23-point strategy explains how the Pentagon will squeeze cost savings from the $400 billion a year it spends on goods and support services. The $100 billion in savings, if achieved, will not be cut from the budget top line, Gates stressed, but will be reallocated to high-priority military programs. Most Americans probably have no idea that the $400 billion the Pentagon spends on contracts is more than half the entire defense budget, Gates noted.
An explosion in contract spending since 9/11 has created a bloated system where productivity is a foreign concept and every problem is fixed by throwing more money at it, Gates said at a news conference. The “defense economy,” Gates said, has not seen the productivity growth that has been witnessed in the overall U.S. economy. As a result, the taxpayer continues to pay more and receives less.
Se mere her på National Defense Magazines blog: The Party Is Over – Gates Unveils New Buying Rules – Blog.
Se roadmap’et her: Gates procurement reform roadmap
Allle med interesse for sikkerhed bør med jævne mellemrum se Washington Post side Top Secret America. Her prøver man at skabe et overblik over den hemmelige verden, der er vokset frem efter 9/11.
Se nærmere på http://projects.washingtonpost.com/top-secret-america/
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har for Soldaterlegatet lavet en rapport om omstillingen fra soldat til civil. Denne svære omstilling beskrives i rapporten på baggrund af en række interviews. Læs mere på: SFI’s hjemmeside
Pressemeddelelse fra SFI
Svær omstilling fra soldat til civil
Overgangen fra fx kamphandlinger i Afghanistan til en normal dansk hverdag er svær for udsendte soldater, der vender hjem. Både i forhold til familien og samfundet. Det viser første del af undersøgelsen Hjemvendte soldater – en interviewundersøgelse fra SFI.
Både hjemvendte soldater og pårørende oplever, at den hjemvendte i mange tilfælde er en anden person lige efter udsendelsen. Det kan betyde en svær overgang fra det militære kammeratskab til den rigtige familie. Fx føler mange soldater, at de skal ”stå til regnskab” overfor familien. Den til tider manglende anerkendelse fra samfundet og medier gør også omstillingen til det civile liv svær.
Risiko for at falde igennem systemet
Første del af undersøgelsen ”Hjemvendte soldater” viser, at systemet ikke i tilstrækkelig grad formår at forberede overgangen til det civile liv for soldaterne, når de vender hjem. Der er en generel kritik af den støtte, som de hjemvendte soldater møder i det offentlige system. Eftersom støtten er baseret på, at soldaterne tager initiativet, kan soldater med svære psykiske skader og social isolation risikere at falde igennem systemet.
Bekymret mor en belastning
Et af de krav til systemet, som undersøgelse afdækker, er at der også skal tages hånd om de pårørende, så de kan finde det nødvendige overskud til at bakke op om den udsendte. Pårørendes bekymring og angst bliver oplevet som en stor psykisk belastning for den udsendte, der har brug for arbejdsro i missionsområdet for at kunne fungere som soldat. Forsvaret formår i et vist omfang at imødekomme behovet.
Undersøgelsen er bestilt af Soldaterlegatet og bygger på en række interview med soldater, pårørende og repræsentanter fra Forsvaret, det offentlige og støttegrupper. Formålet er at afdække, hvordan soldaterne oplever konsekvenserne af udsendelse. I 2011 skal en kvantitativ undersøgelse baseret på registerdata om cirka 25.000 soldater belyse konsekvenserne af udsendelsen.
Yderligere oplysninger: Forsker Jens Erik Kofod, 3348 0992, jko@sfi.dk, Kommunikationschef Ulla Haahr, 2537 3651
Udgivelse: Jens Erik Kofod, Ann Fenger Benwell og Agnete Aslaug Kjær: Hjemvendte soldater – en interviewundersøgelse, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:21
De voldsomme besparelse på statsbudgettet i Storbritannien medfører, at man nu (igen) overvejer at afskaffe de hæderkronede Gurkhaer, der i dag består af en brigade. I kampen om at beholde Trident ubådene kan det 200 år gamle regiment blive ofret.
De britiske forhandlinger om forsvarsbudgettet er for tiden meget hårde, og der er nærmest ingen hellige køer. Alt står for skud. Da man fra forsvarsministeriets side fortsat ønsker en fornyelse af Trident-ubådene, der skal udfases omkring 2020, skal man finde udgifter, dertil dels kan dække et nyt Trident-program. Dette anslås til at koste 20 mia. £. Derfor må man nytænke og opgive hæderkronede regimenter. Det koster at have sit eget atomprogram.
