Center for Militære studier

Dansk forsvarspolitik og strategiske studier – i Danmark, for Danmark

Archives for afrika

Nye skridt mod pirater

I dag holde FN’s sikkerhedsråd møde med pirater på dagsordenen. Den seneste rapport til rådet anbefaler etablering af international domstol, samt at trække flådefartøjerne tættere på land.

Jack Lang anbefaler i sit studie af pirateriproblemet, i henhold til internationale medier, at man etablere en international domstol,  der på baggrund af somalisk ret retsforfølger piraterne. Domstolen skal have til huse uden for Somalia f.eks. i Tanzania. Samtidigt anbefaler han , at man jagter piraterne langt tætere på kysten end hvad hovedparten af flådestyrkerne har gjort hidtil. Det betyder, at man går i Danmarks fodspor, og tager kampen hårdere op med piraterne. Denne hilses klart velkommen herfra. Samtidigt skal der etableres andre udviklingsmuligehdre i landet.

Somalia er i øvrigt ved i endnu højere grad at blive delt, da Puntland i går meddelte, at det ikke længere ville arbejde sammen emd den midlertidige regering i Somalia. Læs mere her.

Pirater her og der og alle vejne

Pirater er desværre er stadigt stigende problem, og i disse dage trækker de ekstra meget opmærksomhed. I programmet Apropos på P1 er der hele ugen fokus på pirater. Lars Bangert Struwe fra Center for Militære Studier fortæller om moderne pirater, og hvad man kan gøre ved dem.

I medierne har man omtalt oprettelsen af en kystvagt. Denne idé stammer tilbage fra en rapport, som blevet lavet på DIMS, det der i dag er CMS. Rapporten kan findes her.
9e020afe5b2e4ec8b8571638e9f01c19_piratflag

DIMS/CMS rapport om piratbekæmpelse virkeliggøres af briter

DIMS’s piratrapport ”Piratpatrulje Afrikas Horn” søges nu virkeliggjort af britiske forsikringsselskaber og rederier.

Rapporten anbefalede etableringen af en kystvagt, der på tværs af nationale bånd i området kunne patruljerer farvandet ud for Afrikas Horn. Ideen er blevet præsenteret på en række konferencer bl.a. RAND i London og til danske såvel som udenlandske myndigheder. Nu ser det ud til at man i Storbritannien vil tage skridt til at etablere kystvagten i privat regi. Det beretter The Independent i dag.

MI5 chef: Trussel fra Al Qaeda i Yemen og Somalia vokser

Jonathan Evans, der er chef for den britiske efterretningstjeneste MI5, opsummerede i går truslerne mod Storbritannien. Her fremhævede han den voksende mængde af terrorister med tilknytning til Yemen og Somalia.

lgo_mi5 MI5’s opsummering af truslen mod Storbritannien er interessant for Danmark på følgende områder:

  • Fra stammeområderne i Pakistan kommer der fortsat en række trusler. Dette har dansk interesse, da det er koblet til krigen i Afghanistan.
  • En voksende trussel er Al Qaeda relaterede terrorister på træningslejre i Yemen og Somalia. Disse kan frygtes at tage til Storbritannien.

 Fra dansk side må man frygte en tilsvarende udvikling, hvor terrorister trænes i udlandet – Yemen, Somalia Pakistan, og på et tidspunkt flytter de fokus fra disse områder til, det europæiske land, hvor de i perioder har levet.

 Læs talen her.

Piratkonference 17. juni 2010

Piratkonference 17. juni 2010  – Status udvikling og udfordringer i piratbekæmpelsen ud for Afrikas Horn. Torsdag den 17. juni afholder CMS en konference om piratbekæmpelse ud for Afrikas Horn. Indbudte oplægsholdere er repræsnetanter fra ministerier, forsvaret, Danmarks Rederiforening samt førende forskere.

Danmark har siden 2008 været engageret i antipiratoperationer i området ud for Afrikas Horn. Piraterne, der kommer fra Somalia, har igennem de seneste par år truet de vigtige internationale handelsruter i området. Center for Militære Studier sætter med konferencen fokus på problemerne såvel til vands som til lands, hvad er status, og hvilke udfordringer og udviklinger kan ses.

På såvel blog som på vores hjemmeside – der forhåbentligvis snart kommer op og kører – vil der komme yderligere oplysninger om tid og sted.

Video med hollandske specialstyrkers befrielse af skib

De hollandske myndigheder har frigivet en video, der viser hollandske specialstyrker, der befrier containerskibet MV Taipan.

 

Hollandske specialstyrker befriede den 5. april det tyske containerskib MV Taipan, der var blevet kapret af somaliske pirater. Besætningen søgte ly i et særligt sikret rum, da de blev angrebet af piraterne. Fra den hollandske fregat HNLMS Tromp iværksatte man en befrielsesaktion, efter konsultation med de hollandske myndigheder. Ombord var 10 pirater, der efter en kort ildkamp overgav sig. Videoen giver et godt billede af specialoperationsstyrkers arbejde, og viser hvor stor en opgave det rent faktisk er at gennemsøge et skib.

Kamp mellem pirater og militser

To britiske gidsler synes nu at være omdrejningspunktet for kampe mellem pirater og militser i Somalia. Pirater var måske ved at sælge gidsler videre til ekstremistiske grupper – en bekymrende udvikling både for kommende gidsler og piraterne.

 

I henhold til avisforlydender har der været kampe mellem pirater, der har taget to britiske sejlere som gidsler og lokale somaliske militser. Tilsyneladende var piraterne ved at overlevere – sælge – gidslerne til en ekstremistisk gruppe, hvilket mindst en lokal milits var imod. Der er tre interessante forhold ved dette:

 

1.       Piraterne søger at sikre deres indtægt ved at sælge gidslerne videre.

2.       Militser er ikke interesserede i at pirater og ekstremister (terrorister?) indgår i en alliance.

3.       Der kan nu være etableret det manglende led mellem pirater og terrorister, hvilket åbner op for en pandorasæske af magtmidler i piratbekæmpelse.

 

Ad 1. Pirater skal normalt vente flere måneder på at få en eventuel løsesum udbetalt. Den seneste udvikling kunne være, at de forkorter denne ventetid ved at sælge gidsler videre. Dette er en yderst bekymrende udvikling, der minder om de problemer man bl.a. havde i 1980’erne i Libanon, hvor gidsler blev overdraget far en milits til en anden, hvorved en løsning af gidselsituationen blev om ikke umulig, så dog yderst vanskelig.

 

Ad 2. Nogle af de lokale militser er tilsyneladende ganske klar over, at det vil trække yderligere opmærksomhed, hvis piraterne nu trækker pirateriet ind på land. De er ikke interesserede i at der sker en alliance – eller et udvidet samarbejde – mellem ekstreme militser og pirater.

 

Ad 3. Et samarbejde mellem militser/terrorister og pirater åbner op for hele pandoraæsken med antiterrorlovgivning – det er næppe det piraterne har forestillet sig. Men, hvis det er en korrekt information Guardian viderebringer, så vil særligt USA være klar med nogle helt andre og voldsomme midler i piratbekæmpelsen. Midler som både Rusland og Kina i dette tilfælde må forventes at bakke op om. D.v.s. begrænsede operationer i land med brug af specialstyrker, der ikek blot befrier gidsler, men også anholder – eller nedkæmper – gidseltagerne.

 

 

COIN og Boerkrigen

 

En lille hær på 40.000 boere holdt i næsten 3 år det britiske imperium i skak. Briterne måtte lære sig en ny strategi og tidssvarende uddannelse af soldaterne – men samtidigt overtrådte man næsten samtlige uskreven regler for behandling af civilbefolkningen. Der kan her drages visse paralleller til Afghanistan.

I dag er det 110 år siden Boerkrigen brød ud. Krigen kan man forsat studerer og lære af.

Strategi

Krigen blev billedligt talt et opgør med den røde uniformsfarve i den britiske hær. Man måtte transformere sig til en stærkt bevægelig styrke med vægt på den nyeste teknologi og på kaki-uniformer. Paradepladsens formfuldendte evolutioner og uniformer kunne ikke bruges i det, der blev en COIN-operation. I 2001 var NATO og Vesten ikke indstillet på en COIN-indsats – og slet ikke i Afghanistan. I nye strategier for alliancen må man derfor, hvis man som nu har udvidet sit operationsområde fra Atlanten og de europæiske sletter til f.eks. Afghanistans ørken og ”jungle” indarbejde forskellige taktiske doktriner og uddannelse hos alliancens soldater.

 

Forsyningsveje

I de første faser af krigen angreb boerne, og havde ganske stor succes, men de lod sig binde op på tre belejringer, og fik ikke blokeret de britiske forsyningshavne og forsyningsveje. I Afghanistan har Taleban og dets allierede indset dette og både under den sovjetiske okkupation og under de nuværende kampe fokuserer de på forsyningsvejene. En del af krigen i Afghanistan (og Pakistan) er således en kamp om forsyningsvejene.

 

Civilbefolkning

Briterne valgte, at oprette koncentrationslejre, hvor de samlede boernes kvinder og børn. Man i høj grad ikke at ville vinde heart and minds, men at slå hårdt ned på modstanden. Det betød et brud med alle de konventioner, som man i dag er underlagt (en del af dem, eksisterede overhovedet ikke på daværende tidspunkt). Imidlertid opstod der en folkelig opinion, der krævede koncentrationslejrene med deres umådeligt høje dødstal afskaffet – det lykkedes ikke, men presset af den offentlige opinion forbedredes forholdene.

 

Boerkrigen viste, at et engageret folk kan pressen en stormagt umådeligt,. Og at en vesteuropæisk demokratisk stormagt har mere end svært ved at bruge samtlige til rådighed stående midler – særligt når det rammer ”uskyldige” kvinder og børn. Der skal således satses hårdt på COIN, men lige så meget på en gennemført heart and mind politik. Og det skal ikke blive ved ordene.

 

 

 

USA tilslutter sig koordineret piratindsats

14/09/2009 LBS: USA har nu tilsluttet sig den såkaldte New York Deklaration. Dette er endnu et skridt i kampen mod pirater. Denne kamp synes uden ende. Dette skyldes både emnets kompleksitet – vi kan ikke bare smadre Somalia for at stoppe piraterne – og at pirater fascinerer os alle sammen.

Pirater er ganske simpelt hen en god historie for medierne og underholdningsbranchen generelt. Igen i denne uge vil pirater således fylde en del i mediebilledet. På onsdag bringer DR1 en dokumentar om kapringen af CSC Future. Denne vil sikkert endnu engang få snakken til at gå i de danske hjem.

På torsdag er der endnu et møde i FN’s følgegruppe om pirater, og man må håbe, at man bevæger sig frem mod en større grad af koordinering af indsatsen. Meget kan ganske sikkert gøres i de enkelte FN-stater, uden at bruge militære magtmidler. Mange af løsepengene kommer til Vesten, og en indsats mod hvidvaskning vil ganske sikkert hindre en del af piratbagmændene. Ligeledes må man finde beskæftigelse i Somalia – f.eks. støtte til fiskeriet ved etablering af fabriksanlæg – evt. til havs – og ved at bekæmpe det illegale fiskeri i området.

Failed States Index 2009: Aflys ferien til Somalia!

The Fund for Peace har udgivet sin årlige vurdering af verdens mest ustabile stater. Somalia er for andet år i træk verdens mest ustabile stat, i år med Zimbabwe lige i hælene. Norge er listens duks, mens Danmark går to pladser frem – bl.a. som følge af Islands deroute – til en plads som verdens sjette-mest stabile stat. 

Selvom man altid skal være varsom med at generalisere ud fra politologiske store-n-studier, indikerer dette års liste, at verden – set som et hele – er blevet mere ustabil i det seneste år. I gennemsnit er hvert lands ustabilitetsscore steget med 1,2 point (jo højere ustabilitetsscore, jo mere ustabil er staten – Danmarks ustabilitetsscore er 23,2, mens Somalias er 114,2). Der er ligeledes blevet færre lande, der kategoriseres i den gode ende som enten ”bæredygtige” (13 mod 15 i  2008) og ”moderat stabile” (32 mod 34 i 2008). 

Hvis man ser dybere efter årsagerne til dette generelle fald, finder man to særligt vigtige årsagsgrupper. For det første har alle verdens stater oplevet et generelt økonomisk chok i form af den igangværende finanskrise og dertil forbundne lavkonjunktur. Således er faktoren ”Pludselig og/eller alvorlig økonomisk nedgang” årsagen til en fjerdel af den ‘gede ustabilitet i forhold til 2008. For det andet er der foregået en politisk udvikling i en række specifikke stater. Politiske faktorer er således skyld i godt halvdelen af de yderligere ustabilitetspoint på dette års liste. 

Dette års liste peger desuden på en række stater, der endnu ikke er sunket helt ned i sumpen, men som er ved at blive failed states.  Lande som Cameroun, Guinea, Yemen, Guinea-Bissau, Ethiopien og Eritrea falder indenfor denne kategori. Hvis udviklingen ikke vender her, er dette måske stederne, hvor vi om føje år kan have danske Jens’er stationeret. Her ser man Failed States Index’ sande værdi. Ved at kvantificere faktorer og sammenligne disse mellem forskellige lande, tvinges vi til at konfrontere vores blinde pletter og overveje, hvad der kan gøres i de områder, hvor CNN og TV2 endnu ikke har været forbi. Det er måske værd at overveje, hvordan en intervention i Cameroun ville foregå, hvilke politiske grunde, der kunne være for at blande sig i Guinea-Bissaus indre forhold eller hvordan øget ustabilitet i Yemen vil kunne påvirke krigen mod terror.