Som Lars Struwe kommenterer nedenfor på bloggen, har norske soldater både gennem deres  adfærd i Afghanistan og deres omtale af denne adfærd påkaldt sig en del opmærksomhed. Henrik Jedig Jørgensen blev på denne baggrund kontaktet af den norske statsradio, NRK, hvor journalist Kristin Granbo søgte efter forklaringer på den rå tone.

NRK’s dækning indtil Henriks interview kan følges via dette link, som desuden linker videre til en række andre artikler som i Norge sættes i forbindelse med den aktuelle sag:

http://www.nrk.no/nyheter/norge/1.7309977

Henrik forklarede, at den rå tone er karakteristisk for situationer, hvor soldatens dagligdag er præget af kamphandlinger, og at det derfor ikke er så overraskende at den optræder dér hvor soldaterne oplever at de må dræbe fjenden for selv at overleve. Den rå tone – eller “demoniseringen” af fjende er en beskyttelsesmekanisme som skal skabe distance mellem soldaten selv og den fjende, som han på grund af missionens natur må være i stand til at dræbe. Måske er det for meget at forlange, at man ligefrem skal glæde sig over, at soldaterne føler behov for at distancere sig fra modstanderen – men behovet vidner i hvert fald om, at det er en voldsom påvirkning at trykke på aftrækkeren når man også har et andet menneske på sigtekornet.

Når det overrasker befolkningen i Norge (ligesom dele af den danske befolkning også blev overrasket over den barske tone i dokumentarfilmen “Armadillo”) at soldaterne optræder afstumpede og følelskolde, skyldes det, at man ikke har gjort sig helt klart, at krigen i Afghanistan adskiller sig væsentligt fra operationerne på Balkan eller (for Norges vedkommende) Libanon, hvor de udsendte styrker sjældent var involveret i egentlige kampe. På Balkan og i Libanon var missionerne nok alvorlige og der var risiko for at komme i kamp – men denne kamp var på ingen måde givet – og soldaternes rolle blev hjemme opfattet som  ”beskyttere” snarere end som “krigere”. I Danmark har filmen “Armadillo” gjort det klart for mange, at kampene i Afghanistan kun i begrænset omfang kan sammenlignes med missionerne på Balkan. Den samme erkendelse er måske ikke helt på plads i Norge. 

En anden ændring er, at brugen af sociale medier er eksploderet: Facebook, Youtube og andre medier er frit tilgængelige for uploads – og man må forvente, at soldater har samme adfærd som resten af befolkningen. Selv hvis man forbyder soldaterne at benytte disse medier, vil de stadig kunne tage billeder eller optagev video – som enten kan falde i “forkerte hænder” eller slet og ret blive lagt på Internettet efter at sodlaten er hjemsendt.

Den norske journalist var meget interesseret i, hvordan man kan håndtere den slags episoder – og Henrik mente, at den bedste medicin er at skabe bevidsthed hos soldaterne allerede inden udsendelsen om, hvordan udtalelser og billeder tager sig ud. dette kan for eksempel gøres ved at adressere udfordringerne når soldaterne er samlet med til pårørendearrangementer  - hvor soldaterne inden de selv står i situationen kan mærke deres egen reaktion og høre deres familiers. 

Måske skulle norske soldater se “Armadillo” med familien inden de tager afsted til Afghanistan?