Forsvaret skal have det nuværende forlig til syn i 2012. Godt nok udløber den eksisterende ramme først med udgangen af 2014, men med sommerens aftale om at skyde de store spørgsmål til hjørne er det pludseligt blevet en presserende opgave at få stablet en proces på benene, som skaber ideer, visioner og løsninger, der vil muliggøre, at der findes konstruktive svar på tiltale i 2012.
Major, analytiker Henrik Ehlers Kragh, DIIS, har i den kontekst skrevet en kommentar på DIIS’s hjemmeside, som fortjener at blive læst. Fra indledningen:
Det er godt et år siden, at Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, indgik en aftale om forsvarets ordning for perioden 2010-2014. Det blev hurtigt åbenlyst, at de politisk aftalte ressourcer ikke understøttede den pålagte struktur og opgaveløsning, og forsvarskommandoen har derfor anvendt perioden indtil nu på at analysere, hvordan strukturen kan optimeres.
Umiddelbart lader det ikke til, at forsvaret vil iværksætte revolutionerende ændringer i den eksisterende struktur, og det er der to gode grunde til: Primært er politikerne generelt uvillige til at træffe sikkerhedspolitiske beslutninger, der går ud over deres nuværende valgperiode; sekundært har forsvaret tradition for optimere strukturen ved at reducere alle områder en smule – for fortsat at råde over flest mulige kapaciteter, der kan indsættes, i takt med at politikerne beder om det. Disse to forhold umuliggør reelt strategisk kapacitetsudvikling i forsvaret.
Det er den virkelighed, som en politisk ledet virksomhed er underlagt, men politikernes beslutningsvillighed og viden om forsvaret kan styrkes, hvis forsvaret mere målrettet yder militærfaglig rådgivning om de rådige militære kapaciteters styrker og svagheder, herunder rådgiver om potentielle, fremtidige kapaciteter, såfremt politikerne efterspørger en bestemt effekt.
